top of page

babettes gæstebud

Babette & Storgaard

14 år efter...

Babette vinder 14 år efter sin ankomst til Danmark 10.000 franc, og beslutter at bruge pengene på et overdådigt fransk gourmetmåltid. 

Storgaard åbnede for 14 år siden en delikatessebutik, så inspirationen til dette års første smagsaftener kommer fra den danske film Babettes Gæstebud. Instruktør Gabriel Axel efter en fortælling af Karen Blixen. Filmen vandt i 1988, som den første danske film nogensinde, en Oscar for bedste udenlandske film. 

Det vigtigste tema i filmen er en guddommelig gourmetmenu, et af filmens omdrejningspunkter, og flere af retterne er senere blevet internationale klassikere. Vi kan anbefale at se filmen efter smagsaftenerne. 

STORGAARD'S SMAGSAFTENER

TILMELDING: 2615 6464 eller kontakt@storgaard.eu

 Tirsdag 20. onsdag 21. torsdag 22. og tirsdag 27. onsdag 28. februar samt torsdag 1. marts 2018. 

18:00 – 21:00. Deltagerantal max. 12 pr. aften.

Vi giver 10% på varekøb i butikken på smags-aftenerne. 

Pris pr. kuvert incl. vine: 495,-

Filmen kort fortalt

samt vores menu

I yderste klitrække ved Vesterhavet levede en streng vækkelsesprædikant med sine to særdeles smukke døtre Marianne og Filippa. Papin, en berømt fransk operasanger, opdager, at Mariannes stemme har format til de store operascener. De forelsker sig, men provsten er imod, og Papin rejser skuffet hjem til Paris. Filippa forelsker sig ulykkeligt i en ung svensk kavaleriofficer Löwenhielm, men han vælger karrieren frem for kærligheden. 

Mange, mange år senere en storm- og regnfuld nat banker franske Babette på søstrenes dør og beder om husly og eksil. Babette er flygtet fra revolutionen i Paris i 1871, hvor hendes familie og venner er blevet henrettet. Et brev fra Papin, og en lotteriseddel er alt hun fik med sig på flugten. Søstrene er fattige, men giver Babette husly mod at være husholderske uden løn. Da Babette 14 år senere vinder 10.000 franc i lotteriet, beslutter hun til søstrenes store forundring ikke at rejse hjem, men at bruge pengene på et overdådigt, fransk måltid for søstrene og menigheden. Under middagen har disse gudfrygtige og nøjsomme mennesker ingen anelse om, hvad de får serveret. Kun den svenske kavalerigeneral Löwenhielm kan vurdere de kulinariske specialiteter og vine. Middagen udvikler sig til en symbolsk nadver, hvor himlen kortvarigt bringes ned til middagsgæsterne. Gamle fjendskaber skrinlægges, kærlighed, forståelse, lykke og forløsning breder sig, mens maden får englene til at synge. Efter den formidable middag afslører Babette, at hun i sit hjemland var en tilbedt og berømt gourmetkok, en kunstner, der i årene hos søstrene ikke har haft mulighed for at udfolde sine særlige, kunstneriske talenter før denne specielle aften. 

Skildpaddesuppe 

Caviar à la Storgaard 

Vagtler i sarkofag med trøffelsauce 

Salat med sennepsdressing, pinjekærner og rød Grape 

Oste fra Auvergne 

Baba au Rhum 

Frugt og chokoladetrøffel-vindruer 

bottom of page